Lyrics to Angstnarkoman

[Vers 1: Pede B]

Jeg kommer hjem ser min ven sove på min sofa

Med et par helt væk øjne som var han borte i koma

Han havde en nøgle så han skyndte sig herind

Lå der med blod på sit tøj, på sit øre og sin kind

Jeg rev ham forvirret op han sagde jeg sku vente med det

Lå der med flækket læbe, arret fjæs og knækket næse

Eneste homie ville var bare at sove det bort

Vi kaster os selv ud i ting der gør vi får det hårdt

Jeg tænke OK mester vil sove det væk

Lod ham læg' og chill og tænkte ik mere over det shit

For drenge er drenge og det ballade fra starten

Men det her var tirsdag formiddag og sku ik fredag aften

Hårdt blæst, rowdy knægt til morgenfest

Mandagsbrandert der endte med glasskår og tæsk

Ville aldrig spille hellig for vi i den samme båd

Jeg syns' bare det pisse væmligt' når vi ik er bange for noget



[Omkvæd: StikOp]

Vi har alle brug for noget at være bange for

Et sted vi kan parkere vores tanker

Når verden blir for trist og triviel

Og så stopper vi ik før vi blir bange for os selv - X 2



[Vers 2: StikOp]

Jeg møder hende på gaden, ser straks at der er noget galt

Vildt blik i øjnene, stemmen lettere grådkvalt

Pupillerne flakker hun speedsnakker ord i en køre

Griber fat om begge mine skuldre ber mig høre

Hvad hun har oplevet på sin vej herhen

Og det hun fortæller lyder sygt må jeg erkende

Skænderi i kiosken, en mod fem

Så hun prøver at lægge sig imellem for at dæmpe dem

Men det eskalerer, hun gør kun ondt være

Fornuft har trænge kår, når det handler om ære

Ud på gaden igen lettere forslået

Blir hun anråbt af en mand der tydeligvis vil hend' noget

Tilsyneladende psykisk syg så hun forbarmer sig

Sætter sig ved hans side, han gir hende en krammer der

På et split sekund blir til et kvælertag, og trækker en kniv

For anden gang idag frygter hun for sit liv

Klart hun er rystet og ik fatter hvad der sker

Men når jeg hører hende fortælle er der én ting hun overser

Hun tror det er skæbnebestemt det hun beskriver

Jeg ved hun opsøger den slags situationer for at mærke hun lever



[Omkvæd]



[Mellemstykke: Marko]

Kæmp eller flygt hva' din største frygt

Når resten finder vej og tænder gnisten i dig

Gennem krop og sjæl rammer vinteren igen

Kan du kende dig selv, kan du kende dig selv - X 2



[Omkvæd]